Oplys CPR

Bliv Medlem

Støt CARE

Spørgsmål og svar til kommende praktikanter

Hvad er kravene?

For at kunne søge praktikophold hos CARE Danmark skal du have en relevant studiebaggrund. Det kan for eksempel være studier i international udvikling, antropologi, geografi, kommunikation, skovlandbrug og husdyrbrug.
Det er et krav, at du er påbegyndt kandidatuddannelsen. Du skal desuden tale og skrive flydende dansk, da vi forventer, at du indgår i vores fortællerkorps og andre informationsaktiviteter efter hjemkomst.


Hvor kan jeg komme hen?

CARE Danmark har i øjeblikket projektaktiviteter i otte lande: Niger, Uganda, Ghana, Vietnam, Nepal, Mozambique, Tanzania og Kenya.
Der vil ikke nødvendigvis blive slået praktikstillinger op for alle lande. Se praktikopslagene for at være sikker.

 

Hvad skal jeg lave?

Opgaverne bliver stillet af de enkelte landekontorer og varierer fra gang til gang.
Du vil som praktikant altid vil blive givet opgaver, der er både lærerige og studierelevante, men som samtidig er til gavn for projektet.

 

Hvor lang tid skal jeg være af sted?

Du skal være af sted mindst fire måneder og højest seks.

Forskellige studier har forskellige tidsrammer, og et praktikophold skal selvfølgelig passe ind i resten af dine studieplaner. Derfor forsøger vi at være fleksible med, hvornår det skal være. Større projektaktiviteter, der allerede er planlagt, kan også have indflydelse på, hvornår det er bedst for dig at starte.

Du er mere end velkommen til at søge en opgave og samtidig gøre os opmærksom på, hvornår du helst vil rejse - så skal vi nok bestræbe os på at gøre det muligt.

 

Hvad får jeg af støtte?

CARE Danmark kan desværre ikke tilbyde dig økonomisk støtte i forbindelse med dit praktikophold.

Vi dækker dog lokale transportomkostninger og tolkebistand. Vi støtter dig også i planlægningsfasen i Danmark, hvor vi sørger også for, at alt det praktiske er på plads inden afrejse - og under selve praktikopholdet selvfølgelig.

Under selve opholdet vil du desuden være tilknyttet en vejleder, der hjælper dig med praktiske og eventuelle faglige spørgsmål.

 

Hvor tit søger I praktikanter?

Annoncering af praktikopgaver sker to gange om året (omkring marts og september). Hvert landekontor tager som regel imod én praktikant hvert halve år.

Vi sender praktikopslagene videregående uddannelsesinstitutioner, men opslagene kan også ses her på siden.

 

Hvad skal jeg skrive i ansøgningen?
Din ansøgning skal indeholde selve ansøgningen, et cv samt relevant dokumentation. Det er en fordel, hvis du også kommer med idéer til, hvordan opgaven i felten kan løses.
Ansøgningen skal skrives på engelsk. Ved ansøgning om praktikophold i Niger skal du derudover vedlægge en ekstra version på fransk.

Husk at notere din prioritet i højre øverste hjørne af hver ansøgning, hvis du søger flere praktikophold på samme tid (1, 2, 3 og så videre).

 

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål om praktik hos CARE Danmark, kan du kontakte vores praktikkoordinator Saada.

 

Saada Mbamba, praktikkoordinator
Direkte telefon: 35 20 01 16
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.