På flugt fra borgerkrig og sult krydser 6500 somaliere hver eneste måned grænsen til Kenya for at komme til den allerede overfyldte flygtningelejr Dadaab. Konsekvenserne af den væbnede konflikt bliver forstærket af tørken i Somalia.

Der er egentlig kun plads til 90.000, men Dadaab i Kenya - verdens største flygtningelejr - huser allerede godt 284.000 mennesker, og den bliver stadigt større. Hver eneste måned det seneste halvår er omtrent 6500 nye flygtninge kommet til hovedsagligt fra Somalia - og det til trods for, at Kenya siden 2007 officielt har lukket sine grænser.

Situationen er nu 'ekstremt dramatisk,' advarer FN flygtningehøjkommissær António Guerres, der ser sig nødsaget til at flytte 13.000 til en anden lejr.

Klimaet forstærker krisen
De mange somaliere flygter fra endnu en borgerkrig i rækken, som har efterladt deres land i kaos og hungersnød. Det er imidlertid ikke blot de væbnede kampe, der sender tusindvis af familier på flugt - også tørken rammer hårdt og forstærker krisen. For når ressourcerne er knappe, bliver kampene om dem indædte.

'Konflikter i Afrika kan ofte starte i det små som lokale stridigheder om vand og jord. Ressourcerne er i udgangspunktet sparsomme i mange områder, og regeringerne er ofte svage. Så når ressourcerne bliver yderligere presset af tørke og oversvømmelser, kan konflikterne eskalere, ' forklarer CARE Danmarks klimaansvarlige, Poul Erik Lauridsen.

I Somalia kender man kun alt for godt til klimaets kræfter. I starten af halvfemserne mistede 300.000-500.000 mennesker livet efter en lang tørkeperiode. Som på resten af kontinentet er klimaet blevet både mere ekstremt og mere uforudsigeligt. Det er blandt andet derfor, 14 procent af den somaliske befolkning bor uden for landets grænser. Det svarer til, at 770.000 danskere skulle forlade deres hjem og tage til udlandet.

Løsningerne findes
Situationen i Somalia er desværre langt fra enestående. I 2050 vil 200 millioner mennesker være blevet tvunget fra deres hjem på grund af klimaforandringer, viser den seneste klimarapport fra CARE. Det er omkring ti gange flere end i dag. Og det er de svageste, der bliver ramt hårdest.

'En ting er sikkert: Der, hvor man i forvejen har lidt eller intet at stå imod med, vil konsekvenserne være uoverkommelige og resultere i humanitære katastrofer, ' siger Poul Erik Lauridsen fra CARE. Han uddyber:

'Især på landet bliver de fattigste ramt, fordi de ofte bor eller dyrker landbrug i områder, der er meget sårbare over for forandringer i klimaet, for eksempel stejle bakkeskråninger eller tæt på floder og hav.'

Men der er løsninger på klimaforandringernes udfordringer for verdens fattigste mennesker. I Ghana introducerer CARE nye afgrøder, der bedre kan længere tørkeperioder og mere voldsomme regnskyl. I Mozambique, der oplever samme barske klima, underviser CARE bønderne i at holde på fugten omkring afgrøderne, så behovet for vand bliver mindre. Mere avanceret behøver det ikke at være, fortæller Poul Erik Lauridsen:

'Løsningerne er enkle og handler mest om uddannelse og ikke forkromet teknologi. På den måde kan vi hjælpe fattige familier med at ruste sig mod klimaforandringerne, så de ikke bliver skubbet ud over kanten, når tørke, cykloner og oversvømmelser rammer.'

HENT CAREs RAPPORT OM MIGRATION HER