Over de næste 20 år vil Kenya plante 7,6 milliarder træer på 4,1 millioner hektar. Det er et vigtigt skridt, lyder det fra CARE Danmark, der har skovarbejdet helt centralt i sine programmer i ulandene. Men skov handler ikke kun om hektarer. Det handler i høj grad om afgørende ressourcer og grundlæggende rettigheder.

I årtier er store dele af Kenyas skove blevet fældet, og det har medført akut mangel på vand og elektricitet, fordi det har udtørret floderne. Det vil miljøminister John Michuki nu rette op på, med hvad han kalder en investering på i alt 105 milliarder kroner over 20 år, næsten dobbelt så meget som regeringens samlede årlige budget. Det skriver Reuters torsdag.
I CARE Danmark, der har skovprojekter i en række ulande, ser programkoordinator Morten Fauerby Thomsen udmeldingen som et godt tegn.

'Det er klart et positivt signal fra Kenyas side, at de vil være med til at bekæmpe det her problem,' siger han, men advarer samtidig om ikke at være ukritisk over for tiltaget:
'Det skal ikke ske for i stedet at kunne fælde ældre skovområder, som er en enorm vigtig ressource fyldt med dyre- og planteliv. At plante nye træer kan ikke erstatte ansvaret for de gamle.'

En femtedel CO2
De seneste år er en fjerdedel af Kenyas største skov på 400.000 hektar forsvundet på grund af ukontrollerede bosættelser, illegale skovfældninger og afbrænding af trækul. Det har betydet, at hele floder er udtørret i det varme klima, hvilket har sat vandkraftværkerne ude af drift, lige som landbrugsproduktionen lider under manglen på vand. Også turisterne - og deres penge - er forsvundet i takt med skoven.

Men det er ikke blot den lokale befolkning, der mærker konsekvenserne af skovrydningen. Når de fældede træer bliver brændt af, udleder det CO2, og samtidig er der færre træer til at opfange den. På den måde er skovrydninger med til at forværre klimaforandringerne, fortæller Morten Fauerby Thomsen, der har praktisk erfaring med at arbejde for skovbeskyttelse i Østafrika. Blandt andet har CARE lige afsluttet et stort EU-finansieret projekt i Kenya.

'På verdensplan står skovrydning for omkring 17-18 procent af verdens CO2-udledning. Det er ekstremt meget, og hvis vi virkelig vil tage fat på den globale opvarmning, skal der gøres en international indsats. På nuværende tidspunkt er begrænsning af skovrydning ikke med i nogen miljøaftale, så det er uden tvivl noget, der arbejdes med på klimakonferencen i København,' pointerer han.

Det er ikke bare træer
CARE Danmark leder på vegne af CARE International arbejdet med at sikre ulandenes skovområder i en kommende ny klimaaftale. Og som frontfigur for en af verdens førende humanitære hjælpeorganisationer har CARE Danmark en oplagt mulighed for at gøre en forskel, mener Morten Fauerby Thomsen. Han minder om, at skovområderne ikke kun har biologisk værdi i et globalt økosystem, men også har afgørende betydning de mange mennesker, der lever i og af skovene - blandt andet oprindelige folk, der har beboet skovene i tusinder år.

'Det er meget vigtigt, at en ny klimaaftale ikke kun kommer til at handle om træer, men også om de millioner af fattige mennesker, som er afhængige af skovene. En ny klimaaftale skal respektere fattige menneskers rettigheder til skoven. Vores erfaring viser desværre, at det ikke er en selvfølge,' siger Morten Fauerby Thomsen.