| CARE International: Ingen klimaaftale hvis ikke EU og USA tager ansvar |
|
Mens Filippinerne drukner i de værste oversvømmelser i årtier, tørrer håbene for en global klimaaftale ud. Ifølge CARE International er der akut brug for politisk lederskab, hvis verden skal undgå fremtidens katastrofale klimaforandringer. I denne uge mødes delegerede fra 192 lande i Bangkok for at finde løsninger på den truende klimakrise.  De værste oversvømmelser i årtier ramte Filippinerne i weekenden. Mere end 70 mennesker er døde og 330.000 mennesker er fordrevet fra deres hjem. Og mens Manilas indbyggere står i vand til livet, mødes delegerede fra alle verdenshjørner i Bangkok til en af de sidste runders tørre forhandlinger, inden topmødet i København til december.  'Hvis vi vil forhindre, at fremtidige naturkatastrofer eskalerer i intensitet og hyppighed, så er en ambitiøs global klimaaftale tvingende nødvendig. Men manglende politisk lederskab fra EU og USA truer med at afspore klimaforhandlingerne,' siger Poul Erik Lauridsen, der er klimakoordinator for CARE International.  De menneskelige konsekvenser af klimaforandringerne bliver mere alvorlige i takt med, at hyppigheden og omfanget af naturkatastrofer stiger. Verdensbanken anslår, at 1,6 milliarder mennesker blev ramt af naturkatastrofer mellem 1984 og 1993. I de følgende ti år er antallet steget til 2,6 milliarder mennesker - det er mere end en tredjedel af verdens befolkning.  EU løber fra regningen  Ifølge beregninger fra det internationale NGO samfund er EUs andel af klimaregningen cirka 35 milliarder Euro om året. Men EU Kommissionen er, ifølge sit skriv ‘A European blueprint for the Copenhagen deal', kun villig til at finansiere mellem 2 og 15 milliarder Euro om året.  'Det er positivt, at EU Kommissionen endeligt har meldt ud, hvor mange penge, den er klar til at lægge på bordet. Men pengene er for små og dækker langt fra den del af regningen, som EU skal betale,' siger Poul Erik Lauridsen, og fortsætter: 'Hvis vi virkelig vil undgå katastrofale humanitære konsekvenser af klimaforandringerne i ulandene, må vi nu og her komme op med konkrete svar på nøglespørgsmålet om, hvem der betaler for klimatilpasningen, hvor meget der skal betales, og hvornår der skal betales. Uret tikker. Des længere vi venter, jo dyrere bliver regningen. Forhandlerne har kun 15 arbejdsdage, før vi står i København. Uden politisk lederskab og stærkere forpligtelser fra EU, får vi ingen aftale i december.'  |