| CARE om EU-mødet i Bruxelles: Gamle penge på nye flasker? |
|
KØBENHAVN (11. dec., 2009) – ‘CARE er skuffet over at se EU præsentere planer for kortsigtet finansiering, som ikke inkluderer penge udover dem, der allerede bliver brugt på udviklingshjælp. Vi troede, EU ville gå forrest i København. Men det, vi ser nu, er en kombination af eksisterende støtte og nye penge, som ikke er til at se, hvor skal komme fra,’ siger Sharon Moynihan, CAREs ledende EU-ekspert. ‘EUs udmelding er fuldstændig uigennemsigtig, og vi frygter, at pengene bliver taget fra hjælpearbejdet. Og det er ikke fair at tage penge, der er beregnet til skoler og hospitaler i verdens fattigste lande, for at betale klimaregningen.’ I dag lovede EU at bruge 7,2 milliarder euro (54 milliarder kroner) på kortsigtet klimastøtte. ’Det er kun den kortsigtede støtte, EU har meldt ud om i dag, og det kan ikke ses som en succes. CARE vil gerne se et konkret beløb for den støtte, der skal gives på lang sigt. For det er absolut nødvendigt, at langsigtet hjælp bliver en del af klimaaftalen,’ siger Sharon Moynihan. CARE arbejder med de mest udsatte samfund i verden. ‘Vores fremmeste opgave er at få klimastøtten ud til de mennesker, der har mest brug for den. Når aftaleteksten bliver forhandlet her i København, er det afgørende, at verdens ledere prioriterer verdens fattigste og mest udsatte mennesker, ‘ fastslår Moynihan. For interviews eller mere information kontakt: Marie Sisse Brown: +45 53 72 72 40, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Sandra Bulling: + 45 53 11 26 44, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Om CARE CARE er en førende hjælpeorganisation med over 60 års erfaring med nødhjælp og bekæmpelse af global fattigdom. CARE arbejder i de allerfattigste lokalsamfund i 70 lande for at forbedre grundlæggende sundhed og uddannelse, forbedre leveforhold og fødevaresikkerhed for landbefolkningen, forbedre adgang til rent vand og sanitet samt styrke befolkningens økonomiske muligheder. CARE hjælper desuden verdens mest udsatte samfund med at tilpasse sig klimaforandringerne og når ud til 55 millioner mennesker over hele verden. |