- idémagerne bag '100 Steder at huske' får CARE Danmark Prisen
I år modtager fotograferne Stine Norden og Søren Rud CARE Danmark Prisen for deres personlige engagement i CARE og klimasagen. CARE Danmark Prisen uddeles en gang om året og er indstiftet for at give 'lidt tilbage' til de mennesker, der yder en ekstraordinær indsats for at støtte organisationens fattigdomsbekæmpende og katastrofeforebyggende arbejde i nogle af verdens fattigste lande.
Stine Norden og Søren Rud modtager den 28. april 2010 CARE Danmark Prisen for det inspirerende samarbejde CARE har haft med dem omkring udstillingsprojektet '100 Steder at huske før de forsvinder'. 800.000 mennesker har besøgt '100 Steder'-udstillingerne i Århus og København. Og endnu flere danskere har mødt projektet gennem tv-spots, avisen MetroXPress og de 36.000 solgte eksemplarer af bogen 100 Steder.
'Stine Norden og Søren Rud kan med deres fotokunst, og den måde, de møder danskerne på i det offentlige rum, komme utroligt bredt ud og ramme folk lige i hjertekulen', siger Niels Tofte, der er generalsekretær i CARE Danmark, og fortsætter:
'CARE har lært utroligt meget af samarbejdet og kunne aldrig have gennemført projektet alene uden at have folk som Stine og Søren ind over med deres entusiasme, ekspertise og lange erfaring med store udstillingsprojekter. Vi kan nå så meget længere ud med vores løsninger på klimaforandringerne, hvis vi har danskernes opmærksom og støtte. Det hjalp udstillingerne os til at få.'
'Vi er meget beærede og ydmyge over at skulle modtage CARE Danmark Prisen', siger Stine Norden og bakkes op af Søren Rud:
'For os er CARE en fantastisk organisation, der kun kan afføde stor respekt og dyb beundring. Ikke mindst fordi CARE primært arbejder med forebyggelse, har vi følt et nært slægtskab, da vores udstillinger og fotoprojekter netop har til formål at vise, hvilke farer natur og mennesker står overfor i forhold til miljø- og klimaspørgsmål for på den måde at få mennesker til at tænke sig om – og allerbedst at handle,' siger han
'Vi ser også prisen som en udmærkelse af vores brug af fotografiet som kommunikationsmiddel. Ved at tage dette medie 100 procent alvorligt og bruge dets emotionelle kraft i fuld styrke lykkes det os at komme tæt på hundredtusindvis af mennesker og på den måde formidle et meget vigtigt budskab', siger Stine Norden.
Udstillingen viser gennem 100 smukke fotos af steder på kloden, der af truet af klimaforandringerne, sit publikum, hvor sårbar kloden er. Den er skabt af Stine Norden og Søren Rud fra udstillingsarrangøren Co+Life i samarbejde med CARE Danmark for at skabe opmærksomhed omkring verdens fattigste og de dele af vores klode, der er truet af klimaforandringer.
Prisen overrækkes i forbindelse med CARE Danmarks årlige repræsentantskabsmøde, der afholdes onsdag den 18. april klokken 16.00. Prisen overrækkes ved 16.30-tiden.
Læs mere om projektet på www.100places.com
For interviews eller billedmateriale kontakt: Marie Sisse Brown, CARE Danmark:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
/ 53727240
|