Ulandsverden er ikke så sort/hvid, som Astrid Saalbach gør den i teaterstykket 'Rødt og grønt'. CARE Danmark har haft stor succes i netop Nepal, som står for skud i stykket.

Hvordan hjælper man et udviklingsland, hvilken rolle spiller de lokale og slår hjælpen altid fejl? Det er et par af de emner, som forfatteren Astrid Saalbach har taget op i teaterstykket 'Rødt og Grønt', der for øjeblikket spiller på Det Kongelige Teater. Men den kritik, som Astrid Saalbach rejser omkring udviklingsbistanden i Nepal, har CARE Danmark svært ved at genkende.

Astrid Saalbach tegner et billede af den lokale udviklingsbistand, hvor projekterne gang på gang mislykkedes, og hvor udviklingsarbejderne i højere grad opfylder deres egne behov frem for lokalbefolkningens. CARE Danmarks egen erfaring har derimod budt på et tæt samarbejde med lokalafdelingen i Nepal og rigtig mange gode resultater.

'Især var det svært at genkende det karikerede billede af de tavse, tjenende lokale medarbejdere, som ifølge Saalbech spiller en stum birolle på udviklingsscenen. I Nepal, hvor CARE arbejder, er 100 procent af medarbejderne nepalesere. Der er tale om dybt kompetente medarbejdere, som brænder for sagen og for at bidrage til udviklingen i deres eget land, distrikt og landsby. At reducere dem til en birolle i udviklingsbistanden er i den grad et fejlskud, ' skriver CARE Danmark blandt andet i et indlæg om stykket. Læs hele indlægget her.

CARE Danmark har haft stor succes med at genplante skove i Nepal, oplyst kvinder om deres rettigheder og støttet ofre for oversvømmelser. Nedenfor kan du læse mere om blot et par af succeshistorierne fra Nepal.

1. Genplantning af træer i Nepal

Fra nøgne bjergsider til frodige skove. Det er den korte version af historien om den udvikling, som har fundet sted i Nepal i løbet af de sidste årtier. Den nepalesiske regering fældede store områder af skov, som resulterede i bjergsider, der lå brune hen i manglen på træer. Men med en intensiv indsats fra blandt andet CARE blev bjergene grønne igen.

Lokalbefolkningen i Nepal har i århundrede været afhængige af skoven for at skabe sig en levevej. Den intense afskovning betød, at det i stigende grad blev sværere for dem at leve som før. Og de led under de voldsomme jordskred, som den manglende skov ikke længere forhindrede eller afbød. Nogle gange skyllede hele landsbyer væk.

Det var først efter flere af regeringens mislykkedes forsøg på at genplante skoven, at ejerskabet over jorden blev overdraget til lokalbefolkningen, og at CARE kunne støtte dem i at genskabe skoven. 'Det er ikke muligt at gøre bjergene grønne uden den lokale befolknings deltagelse," fortæller Popular Gentle, afdelingsleder i CARE Nepal og forklarer videre: "Land skal gå til de lokale folk, som er afhængige af det.'

CARE Nepal hjalp med at organisere lokale brugergrupper, som fik ansvaret for at passe på skovene. Lokalbefolkningen fik dermed også adgang til skovens ressourcer, men det betød ikke at skoven blev udnyttet og ødelagt. For nu havde lokalbefolkningen en interesse i at bevare skoven. 'Ejerskab er nøglen til succes, ' siger Popular Gentle og fortsætter: 'Nød og afhængighed af skoven var jo hele tiden til stede blandt lokalbefolkningen, men motivationen til at passe på skoven kommer gennem ejerskabet.' Og langsomt blev bjergsiderne grønnere.

CARE Nepal har været med til at skabe 14.000 lokale brugergrupper og i dag er 25 % af Nepals skove under forvaring af lokale brugergrupper. Det betyder at 1,375 millioner hektar skov bevares, samtidig med at tusinder af mennesker bliver hjulpet til et bedre liv.

2. En stemme til fattige og marginaliserede kvinder

Hvad gør man, når man er så fattig, at man ikke blot nægtes basale rettigheder, men man ikke engang kender til dem? Ofte betyder det, at man bliver snydt. Og det har netop været situationen for tusinder af fattige, marginaliserede og såkaldt kasteløse kvinder i Nepal, som nu med hjælp fra CARE Nepal er begyndt at kræve deres rettigheder.

CARE Nepal besøger forskellige områder i landet for at finde frem til de allerfattigste. Fællesnævneren for disse områder er manglen på adgang til grundlæggende ydelser, som sundhedspleje, minimumsløn, elektricitet og rent drikkevand. I CARE Nepal kalder man disse landsbyer for fattigdomslommer, og de arbejder i dag i 33 af slagsen. CARE Nepal hjælper kvinderne til at organisere sig i grupper, og tanken bag er, at kvinderne alene er magtesløse, men i fællesskab føler de sig stærke.

Ofte er det den egentlige mangel på adgang til viden, som udgør det største problem for kvinderne. CARE Nepal udvikler derfor brochurer omkring de emner, som kvinderne ønsker viden om. CARE Nepal arrangerer også møder mellem kvindegrupperne og den lokale regering, den lokale elite af forretningsmænd eller sundhedsklinikker. Her kan kvinderne møde talstærke op og kræve deres rettigheder.

'Vi starter med de små ting, som kan give kvinderne en følelse af succes. Hvis de mislykkes i første forsøg, så bliver de endnu mere frustrerede. Men de små succeser er med til at gøre dem klar på at håndtere de mere komplekse situationer, ' forklarer Popular Gentle om tilgangen i de populære uddannelsescentre.

Og det har tilsyneladende virket. Popular Gentle fortæller, at alene i 2009 fik mange kvindegrupper trumfet adgang til elektricitet og rent drikkevand i deres landsby, samt højere løn på arbejdsmarkedet igennem. 40 sundhedsklinikker blev besøgt af kvindegrupper og mindet om, at medicin til at behandle de mest basale sygdomme er gratis i Nepal. Indtil da, blev kvinderne nemlig bedt om at betale for medicinen.

3. Støtte til ofrene for oversvømmelser

I 2009 hjalp CARE Nepal ofrene for oversvømmelser i et af Nepals absolut fattigste områder. Beboere havde mistet huse, dyr og ejendele, og markerne, der lå klar til høst, blevet dækket af et tykt lag sand på grund af oversvømmelserne. CARE Nepal koordinerede med andre udviklings- og nødhjælpsorganisationer i området, og sammen fandt de ud af at give ofrene husly, mad, rent drikkevand, sikkerhed og medicin til de sygdomme, som opstod i dagene efter oversvømmelsen.

Da den øjeblikkelige katastrofe var overstået, handlede det for CARE Nepal om at finde en langsigtet løsning. For med de tiltagende klimaforandringer ser det ud til, at oversvømmelsen i 2009 næppe bliver den sidste. CARE Nepal forsøger derfor at hjælpe folk med at flytte til sikrere områder og dem, som ikke vil eller kan flytte, får hjælp til at dyrke mere resistente afgrøder, så de fortsat kan leve i området.

For mere info, kontakt:

Kommunikationschef Marie Sisse Brown
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Tlf.: 35 200 115

CARE Nepal hjælper på denne måde tusindvis af mennesker hvert år.