| CARE for a dance? |
|
Fitnessdansen ZUMBA skaber lige nu lange ventelister i landets fitnesscentre. Spring køen over og tag børnene med på lørdag den 5. juni, hvor ZUMBA-instruktør Eva Davidsen med flere giver ZUMBA prøvetimer i Hunderup Skoles idrætshal i Odense. Så hjælper du samtidig fattige kvinder i Uganda ved at støtte CARE. ZUMBA er en blanding af dans og aerobic, og er den nyeste trend inden for fitness i Danmark. Colombianeren Alberto 'Beto' Perez opfandt nærmest ZUMBA ved et tilfælde, da han en dag skulle undervise i aerobic og havde glemt sin aerobic-musik. Han improviserede i stedet til en cd med en blanding af traditionelt latinsalsa og merengue, og ZUMBAen var født. Siden har fitnessdansen taget verden med storm, og der er nu flere tusind ZUMBA-instruktører verden over. Pilates- og ZUMBA-instruktør Connie Yndal er initiativtager og arrangør af eventen, der fungerer som en indsamling til CARE og finder sted i både København, Odense og Randers den 5. juni. Det koster mellem 50 og 200 kroner at være med, og pengene går til CAREs arbejde med at opstarte spare-låne-grupper for kvinder i det sydvestlige Uganda. Læs mere om programmet, og hvordan du tilmelder dig på www.evadavidsen.dk
For mere information eller interview, kontakt: Connie Yndal, ZUMBA-instruktør, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , +45 25 85 28 17 Marie Sisse Brown, Kommunikationschef i CARE Danmark, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , +45 35 20 01 15
|