Lige nu sulter mere end syv millioner mennesker i Niger. Verdenssamfundet har længe vidst, at landet stod over for en katastrofe, men så kom jordskælv i Haiti og nu oversvømmelse i Pakistan. Penge, som skulle gå til Niger, er blevet dirigeret væk, og i stedet går de til katastrofer, der er i fokus.

Først kom jordskælvet i Haiti i januar, så satte hungersnøden for alvor ind i Niger i juli, og nu ligger Pakistan under vand. Den ene naturkatastrofe overtager den anden. Imens verdenssamfundet forsøger at afværge den sidste nye katastrofe i Pakistan, står Niger tilbage i en situation, de slet ikke kan klare på egen hånd.

Sult chokerer ikke

’Vi har vidst i over et år, at Niger ville blive ramt af sult. I et år har vi kunne forberede hjælpen, og det har været en afgørende positiv forskel i forhold til tidligere sultkatastrofer i Niger. Men så ramte jordskælvet i Haiti og nu oversvømmelserne i Pakistan. Verden overgår sig selv i katastrofer, og Niger bliver nu glemt,‘ siger Nanna Callisen Bang, som er CARE Danmarks programkoordinater for Niger.

Da jorden rystede i Haiti i starten af året, blev verdenens opmærksomhed fanget. Dødstallet var højt, og billederne fra landet talte deres eget sprog. Verdenssamfundet var klar til en massiv hjælpeaktion. Men en del af de penge, som blev brugt i Haiti, skulle have været gået til FNs skole- og fødevareprogram i Niger.

’De snigende katastrofer som hungersnød taber den globale katastrofekonkurrence. Måske fordi de ikke har chokeffekt og dermed har mindre medietække,’ siger Nanna Callisen Bang.

Nødhjælp er hjælp, der kommer for sent

I forvejen ligger Niger næsten nederst i kampen om donorpengene, omkring nummer 70 på listen.

’Set i lyset af, at landet er verdens fattigste, er der ingen tvivl om, at opmærksomheden fra verdenssamfundet mangler. I Niger er det altid to skridt frem og et tilbage – og det er ikke populært at sende penge til et land, hvor resultaterne på den måde kan være svære at sikre,’ siger Nanna Callisen Bang og forklarer, at katastroferne i Niger vil blive ved med at ramme, indtil vi for alvor tør at satse på det langsigtede, forebyggende arbejde.

’Hvis vi vil stoppe de tilbagevendende katastrofer i Niger, skal vi sætte ind, før de rammer. Langsigtet bistand og katastrofeforebyggelse er den eneste måde, vi kan indhente det tilsyneladende uendelige nødhjælpsbehov,’ siger Nanna Callisen Bang og henviser til en rapport, som CARE sammen med FN-universitetet og FNs flygtningehøjkommissariat har udarbejdet. Rapporten viser, at for hver krone vi investerer i at forebygge klimakatastrofer, kan vi spare syv kroner på nødhjælp.

Kontaktinformation:

For interviews med CAREs Niger-ekspert, Nanna Callisen Bang eller katastrofekilder i et af de 72 lande, CARE arbejder i, kontakt Kommunikationschef i CARE Danmark, Marie Sisse Brown: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. / 5372 7240.