FIND EN ARTIKEL

SMS_KlogPaaKlimaet_gn
Bookmark and Share
Håndtering af mistanker om korruption

CARE Danmark er en af de humanitære organisationer, der har en rammeaftale med Danida. Derfor indberetter CARE Danmark alle mistanker om uregelmæssigheder i håndteringen af rammemidler til Danida.

 

Uregelmæssigheder kan handle om mangelfuld dokumentation for udgifter fra CAREs partnere i ulandene - eller det kan handle om decideret svindel med de danske bistandskroner.

 

CARE Danmark har fra 2008 og frem til i dag haft syv sager, hvor der var uregelmæssigheder i regnskaberne fra vores lokale partnere. I tre af de seks sager har det til alles store lettelse vist sig at handle om mangelfuld rapportering. Desværre har CAREs controllere konstateret svindel i tre andre sager fra Mozambique, Uganda og Ghana. I de to første sager svarer beløbene til 24.000 kroner. Som konsekvens har CARE øjeblikkeligt standset samarbejdet med de lokale partnere og har krævet pengene tilbagebetalt. Desværre er endnu en sag dukket op i sensommeren i år, denne gang er svindelen meget beklageligt begået af nogle af CAREs lokalt ansatte i Ghana. Der er iværksat undersøgelse, og Danida er underrettet.

 

CARE arbejder tæt sammen med lokale partnere i projektlandene. På den måde sikrer vi, at arbejdet sker på de lokales præmisser, og at resultatet er bæredygtigt. Men det indebærer en risiko i verdens fattigste lande, hvor vores lokale partnere ikke har en lang uddannelse og en regnskabserfaring og derfor har svært ved at leve op til vores mange krav om dokumentation og rapportering. CARE træner selvfølgelig nye partnere. Det er bare ikke altid nok. Og kræver vi for meget af vores partnere, kan vi slet ikke arbejde der, hvor der er allermest brug for vores hjælp.

 

Med dette tema om korruption ønsker CARE Danmark at give indsigt i, overblik over og perspektiv på et emne, der fylder meget i debatten om ulandsbistand - men som heldigvis er en sjælden sørgelig forekomst i vores verden.

 

pil_gif Læs om de enkelte sager om korruptionsmistanke
pil_gif Se CARE Danmarks procedurer for at undgå og håndtere mistanke om korruption
pil_gif Læs CARE Danmarks holdning til sager om korruption