|
Ligestilling og kønsroller blandt Vietnams kvinder |
|
Hvorfor skal kvinder ikke have de samme muligheder som mænd? Laila Pedersens fortællinger tager afsæt i dette grundlæggende spørgsmål om ligestilling og social retfærdighed. Kønspolitik er et politisk følsomt emne og kompliceret at arbejde med i praksis - ikke kun i udviklingslandene. Det handler om indgroede vaner og holdninger, kønsrollemønstre og folks grundlæggende værdier i forhold til det andet køn.
Foredraget tager udgangspunkt i Lailas praktiske erfaringer med at måle og følge effekten af konkrete projekter, der forsøger at mindske uligheden mellem kønnene. Laila fokuserer på de kvinder - og mænd, som hun har mødt i Vietnam og Uganda, og åbner en mere generel diskussion om kvinder, ligestilling og muligheder i udviklingslandene. Hun drager samtidig paralleller til vores egen hjemlige kønsdebat og breder emnet ud til en generel diskussion omkring fattigdomsbekæmpelse og hvorfor udvikling er så svært. Hun vil også komme ind på, hvad man konkret kan gøre for at ændre de indgroede mønstre, der hindrer ligestilling og derved sikre kvinderne de samme muligheder som mændene.
OM LAILA BJØRN PEDERSEN
Laila har en kandidatgrad i sociologi, udvikling og internationale forhold fra Ålborg Universitet. Hun skrev speciale om kønsroller, kønspolitik og udvikling.
Laila var i praktik for Care i Nordvietnam fra marts til juli 2007, hvor hun arbejdede med at udvikle kønsindikatorer på et naturressourceprojekt sammen med lokalbefolkningen.
BOOK LAILA TIL ET ARRANGEMENT
Kontakt Liv Helstrup Østergaard for booking og info på:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
tlf: 35 200 100.
|