| Hverdagsliv, ægteskab og menneskelighed i Niger |
|
Hvordan lever man i et land som Niger? Hvem er menneskene, der gemmer sig bag tørklæderne eller tiggerhænderne? Hvorfor er der etniske konflikter i det ellers menneskevarme ørkenland og hvordan kan de løses? Hvor er ungdommen henne i Niger? Hvad sker der når en pige skal giftes? Hvorfor græder hun til ceremonien? Hvornår siger mand og kone ja til hinanden? Hvordan er ægteskabet anderledes end barndommen?
Marie vil give svar på spørgsmål som disse i samspil med deltagerne. Hun inviterer publikum med på en visuel og debatterende rejse ind i en verden, hvor køer kører i taxa og hvor en tom vandflaske giver stor glæde. Hvor kvinder skal blive hjemme og alligevel er stærke og glade. Hvor det er høj status at være tyk og hvor en hånd, der bliver rakt frem, er fulgt af det gladeste smil. Hvor skoleelever råber om kap og knipser med fingrene for at besvare lærerens spørgsmål.
Marie tager udgangspunkt i Niger som case og lægger op til mere generelle diskussioner om problemstillinger som synet på det globale syd, religiøs kultur og kriterier for at være lykkelig.
OM MARIE BENNIKE Marie har været i Niger to gange i forbindelse med Operation Dagsværks og CAREs skoleprojekt i den sydlige del af landet. Her har hun fået et dybdegående indblik i kulturen, menneskene og CAREs arbejde i det vestafrikanske ørkenland.
Til daglig studerer hun Europæisk Etnologi – et kulturvidenskabeligt studie af menneskers hverdag. BOOK MARIE TIL ET ARRANGEMENT Kontakt Line Gamrath Rasmussen for booking og yderligere info på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. tlf: 35 200 100. |