| Mikrolån til fattige - på godt og ondt |
|
Mikrolån til fattige, især kvinder, blev kendt som en måde at bekæmpe fattigdom på tilbage i 1970’erne og siden da er de blevet brugt til at hjælpe mange mennesker i den tredje verden. Succeshistorierne er mange, men den barske realitet har også vist ulemperne ved mikrolån, nemlig at mange mennesker er blevet fanget i gæld.
Nepal er et af de lande, hvor der findes alternativer til de formelle bankers mikrolån med høje renter, som for eksempel CAREs spare-låne-grupper. Grupperne bygger på medlemmernes egne opsparinger og har en social fund, der fungerer som sikkerhedsnet, hvis nødsituationer opstår.
Jane har været med CARE i praktik i Nepal, hvor hun kom helt tæt på spare-låne-grupperne. Jane oplevede hvordan små lån kan gøre en forskel for de fattigste, give kvinder en stemme og sikre at endnu flere børn kommer i skole. Men Jane så også bagsiden af medaljen, nemlig hvad det betyder, hvis et medlem bliver fanget i gæld og ikke er i stand til at tilbagebetale lånet.
Janes oplæg tager udgangspunkt i Nepal og hendes oplevelser i felten, hvor hun besøgte knap 50 spare-låne-grupper. Hun lægger også gerne op til debat omkring de generelle fordele og ulemper ved mikrofinans.
OM JANE ULDALL BAATRUP
BOOK JANE TIL ET ARRANGEMENT Kontakt Line Gamrath Rasmussen for booking og yderligere info på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
tlf: 35 200 100. |
