Der er mange barrierer og udfordringer, når der skal skabes grobund for udvikling i verdens fattigste lande. Men selv i de mest afsides egne er det muligt at gøre en forskel. Sådan lyder det fra Jane Uldall Baatrup, der i vinteren 2010 kom tæt ind på CARE Danmarks bistandsarbejde i Nepal.

Jane Uldall Baatrup er specialestuderende i Business and Development på Copenhagen Business Scool. I august rejste hun til Nepal som praktikant hos organisationen CARE Danmark. Her arbejdede hun med spare-låne-grupper, nepalesiske kvinder havde oprettet med hjælp fra CARE, og gennem praktikopholdet fik hun hverdagen i de nepalesiske landsbyer helt ind på livet.

Når naturen sætter grænser for hjælpen

Under sit ophold var Jane Uldall Baatrup udstationeret i to forskellige distrikter, først i Syangja i Centralnepal og derefter i det vestnepalesiske distrikt Doti.

Terrænet i de to områder var meget forskelligt. Mens Syangja distriktet var fysisk tilgængeligt, lå landsbyerne i Doti meget isoleret. Og det har stor betydning, når hjælpen skal frem:

’Syangja er et af de mere udviklede områder – for eksempel går langt de fleste børn i skole. Her har været mange udviklingsprogrammer i gang i løbet af de sidste år, blandt andet fordi terrænet er fremkommeligt,’ forklarer Jane Uldall Baatrup.

Anderledes så det ud i Doti. Her var fattigdommen var større, mulighederne færre og hjælpen langt sværere at få øje på. Ifølge Jane Uldall Baatrup bliver den internationale bistand nedprioriteret i områder som Doti på grund af det ufremkommelige terræn og de ressourcer, det koster at komme ud i disse områder.

’Landsbyerne i Doti ligger langt fra hinanden, og det er svært at komme frem i bjergene. Jeg har selv prøvet at vandre i tre dage for at komme fra én landsby til en anden. Her er et stort behov for koordinerede udviklingsprojekter, men CARE er én af de få organisationer, der kommer herud, hvor hjælpen ellers ikke når hen,’ fortsætter hun.

Muligheden for opsparing og social sikkerhed er afgørende i et område, hvor jorden knap kan dyrkes, og hvor handlen er besværliggjort på grund af de lange afstande. Spare-låne-grupper giver denne mulighed og er derfor et redskab til, at befolkningen kan hjælpe sig selv, forklarer Jane Uldall Baatrup og fortsætter:

’Det er helt essentielt i et område, hvor hjælpen ellers sjældent når ud. Det kan være med til at gavne udviklingen på sigt, så jo før man sætter ind også i disse områder, jo bedre.’

En personlig refleksion over mikrofinans

Spare-låne-grupper er én ud af mange metoder inden for begrebet mikrofinans, der i løbet af vinteren og foråret har været under heftig kritik som middel til at bekæmpe fattigdom. Men det er netop vigtigt at holde sig de forskellige former for øje, mener Jane Uldall Baatrup:

’Jeg har set bagsiden af medaljen – for eksempel når en kvinde er nødt til at tage endnu et lån for at tilbagebetale det første. Men for mange kvinder har lånene også været vejen til en bedre indkomst, og man skal huske, at der findes mange former for mikrofinans.’

Jane Uldall Baatrup er nu en del CARE Danmarks fortællerkorps og tager frivilligt ud og holder foredrag om sine erfaringer fra Nepal. Foredraget er et nuanceret indspark i debatten om, hvad mikrofinans er og kan gøre for verdens fattige – på både godt og ondt.