FIND EN ARTIKEL

I øjenhøjde med fortællingerne

Gennem sin lange journalistiske karriere i Danmarks Radio har Gorm altid fokuseret på tilgængelighed og på at være i øjenhøjde med både seere og med interviewpersoner og andre gæster i studiet. Den jævnbyrdighed genkender Gorm i CAREs arbejde, der foregår i tæt samspil med nogle af denne verdens fattigste. Men selvom man er fattig, er der masser af ressourcer og vilje til et bedre liv. 
 
På sin tur med CARE til Ghana i 2007, så Gorm nogle af de meget konkrete løsninger CARE arbejder med og samtidig så han med egne øjne effekten af de store oversvømmelser, som det nordlige Ghana havde oplevet den sommer.
I Ghana fik han desuden lejlighed til at introducere sig selv overfor ghaneserne som 'storyteller' - en titel der vakte både genkendelse og begejstring.
  
Gorm fortæller om sine oplevelser og videregiver de mange indtryk ved hjælp af en lang række illustrative fotos. Foredraget kommer især til at handle om CAREs grundfilosofi (hjælp til selvhjælp) men også helt konkret om CAREs arbejde i Ghana og Vietnam. Spørgsmål og debat bliver der selvfølgelig også tid til.

 


OM HANS GEORG MØLLER

Hans-Georg Møller - fra TV bedre kendt som Gorm - er uddannet journalist og kom efter en årrække på dagblade i 1968 til Danmarks Radio. Der virkede han som vært, producer, tilrettelægger og redaktør på programmer lige fra samfundsmagasinet 'Kontakt', til Kanal 22 og Lørdagskanalen, det juridiske spørgemagasin "Hvad siger loven", kriminalmagasinet 'Uopklaret', TV-Avisen og TV-sporten. Han var også vært på første runde af 'Sporløs' og konceptudvikler og vært på det historiske spørgeprogram 'Hvornår var det nu det var'. Gorm har desuden været Mr. News på TV3 og i en lang årrække været lærer på kurser for kolleger i Danmark, Norge, Sverige og Grønland samt givet erhvervsledere kommunikative kompetencer gennem intensiv træning. Senest har han kommenteret sejlsport i forbindelse med OL i Kina. Et par bøger om kommunikation er det også blevet til.

 

 

Gorm rejste i oktober 2007 til Ghana for at se nærmere på CAREs projekter i området. Han var ligeledes med på første række da prins Joachim - CAREs protektor - i 2006 var på rundtur i Cambodja og Vietnam. Og i 2010 var han igen i Ghana, denne gang også med prins Joachim.

 

BOOK GORM TIL ET ARRANGEMENT


Kontakt Line Gamrath Rasmussen for booking og yderligere info på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  tlf: 35 200 100.