| Medlem hos CARE |
|
Som virksomhedsmedlem støtter du og din virksomhed CARE med et fast beløb med faste mellemrum. I bestemmer altså selv beløbets størrelse, og hvor ofte I støtter.
Bliv medlem efter tema CARE tilbyder partnerskaber indenfor fire tematiske områder og anbefaler virksomheder at vælge det tema, der ligger tættest på jeres egen kerneforretning. Et tæt match vil øge effekten for virksomheden. Læs mere om priser, projekter og muligheder: Bliv CARE-sundhedspartner og red liv Som sundhedspartner støtter du CAREs langsigtede arbejde med at bekæmpe sygdom og fremme sundhed i Afrika og Asien. CARE underviser blandt andet om sundhed, ernæring og sygdomme, ligesom vi bygger latriner og brønde, der kan være med til at sikre sundere familier i udsatte områder. Bliv CARE-iværksætterpartner og skab en indkomst for verdens fattigste Som iværksætterpartner giver du verdens fattigste mulighed for at skabe deres egen indkomst. CARE opretter blandt andet spare-låne-grupper, underviser i forretningsplanlægning og sikrer lokalbefolkninger adgang til bæredygtig brug af naturressourcer. Bliv CARE-klimapartner og brems klimakatastroferne Som klimapartner sikrer du udsatte lokalbefolkninger mod klima- og sultkatastrofer. CARE planter blandt andet mangrovetræer, der fungerer som levende stormbarrierer ud for Vietnams kyst, opretter kornbanker med billigt korn og underviser i bæredygtigt skov- og landbrug. Bliv CARE-partner og styrk verdens fattigste Som CARE-partner støtter du alt CAREs langsigtede udviklingsarbejde, og dine penge bliver brugt, hvor der er allermest behov for dem. På den måde er du direkte med til at sikre en bedre fremtid for verdens fattigste familier. Kontakt For yderligere information eller et uforpligtende møde kontakt venligst fundraisingchef Sisan Bové på telefon 35 200 109, mobil 53 72 72 42 eller e-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller Louise Helene Møller-Madsen på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ERA-ORA & CARE:
Tallerkner anrettet med omtanke Bag om det daglige arbejde i den italienske gourmetrestaurant Era-Ora på Christianshavn i København ligger en omtanke og interesse, der går ud over gode råvarer og gyldne dråber. I 2005 tegnede restaurantens ejere, Elvio og Edelvita Milleri og Alessandro Jacoponi, nemlig et virksomhedsmedlemskab hos CARE. På den måde har Era-Ora været med til at støtte CAREs arbejde for at styrke verdens fattigste og mest udsatte lige siden. Elvio Milleri forklarer, hvordan kendskabet til CARE opstod i forbindelse med en event, hvor restauranten var sponsor. I en restauratørs travle hverdag får tankerne om CAREs arbejde lov til at fylde forholdsvis lidt, men Elivio Milleri er ikke i tvivl om, hvad medlemskabet betyder for ham: ’Det føles godt at kunne hjælpe humanitære projekter på vej gennem sin støtte. Det er med til at give dagligdagen og arbejdet en anden mening' siger Elivio Milleri. |