FIND EN ARTIKEL

Bookmark and Share
Eksperter med hænderne i jorden

 CARE Danmarks klimaeksperter er vidner til klimaforandringernes omfattende konsekvenser i ulandene. De fortæller om tørke og oversvømmelser - og efterfølgende sult, konflikter og sygdom, samt hvordan CARE forsøger at løse klimaproblemerne.

 

 

MFMorten Fauerby Thomsen

Programkoordinator i Østafrika

 

Klimaforandringer betyder noget forskelligt for alle lande. I regnskoven i det nordlige Uganda vil vi opleve mere ekstremt nedbør i regnperioderne. På sletterne i Tanzania vil tørke gøre det utroligt svært at dyrke majs. Vi forventer faktisk, at mængden af afgrøder vil falde med 1/3 inden for de næste 10 til 15 år. Det er et problem, da omkring 80 procent af Afrikas befolkning er beskæftiget i landbrugssektoren og derfor direkte afhængig af kontinentets naturressourcer.

 

 

 

 

MHMarianne Haahr

Programkoordinator i Niger

 

I ulandene er det ofte over 80 procent af husholdningsbudgettet, der skal mobiliseres for at brødføde familien. Derfor er der ikke nok at stå imod med, når høsten vaskes væk eller tørrer ud, og når priserne på basale fødevarer derefter himmelflugter. Der kommer helt enkelt ikke mad på bordet.

 

 

 

 

 

PFPhil Franks

International koordinator for fattigdoms -, miljø- og klimaforandringsnetværket

 

Opgaven i år er at sikre, at de fattige og marginaliserede gruppers interesser og rettigheder bliver beskyttet i klimaaftalen. CAREs opgave er at påvirke de politiske beslutninger for at undgå de negative, men fremme de positive konsekvenser af klimaaftalen. Samtidig udvikler vi nye metoder til at hjælpe dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.