FIND EN ARTIKEL

Bookmark and Share
Tuvalu drukner i forhandlingerne

Holdene i klimakampen har ellers været trukket godt og skarpt op: De forurenende rige lande, der har skabt klimaproblemerne på den ene side. Og de fattige, udsatte lande, der lider under dem, på den anden. Men så enkelt er det alligevel ikke. Og i går gik det store hold af udsatte lande i opløsning. Det skete, da den lille østat Tuvalu, der helt vil forsvinde i talt med havvandsstigningerne, satte hælene i med et krav om en ny proces midt i forhandlingerne. Men de havde ikke holdet med sig. Kina, Indien og Saudi Arabien blokerede den lille østats krav. Og så brød forhandlingerne sammen.

Det er første gang i meget lang tid, at der er opstået en reel splittelse mellem udviklingslandene. Detaljerne i det, der splitter gruppen, er i skrivende stund uklart for de fleste. Også for mig. Men det, der bekymrer mig, er, at østaterne og de fattigste af udviklingslandene står alene tilbage uden de muskler, de har, når de spiller på det store hold med lande som Kina og Indien. Hvis verdens fattige ikke skal stå tilbage som tabere i forhandlingerne, skal de stå sammen. Det er deres eneste chance.

 

Poul Erik Lauridsen leder CARE Internationals delegation i København. Hver dag skriver han en daglig klumme i metroXpress om den seneste udvikling i klimatopmødet set indefra.

 

pilgif Tilbage til oversigt

 

pilgif Læs seneste nyt og baggrundshistorier om klimatopmødet