Tirsdag morgen stod en koalition af humanitære organisationer sammen for at fejre Humanitarian Day på Kongens Nytorv i København. Med temperaturer tæt på frysepunktet udholdt et engageret publikum kulden for at støtte verdens mest klimaudsatte mennesker. 

CARE organiserede åbningen kun et par kilometer fra Bella Center, hvor et af de vigtigste topmøder nogensinde tager sted, COP15. ’Vi humanitære organisationer mødes her side om side med klimakonferencen – men det betyder ikke , at vores humanitære bekymringerne hører til på sidelinjen. De er tværtimod i hjerterne hos de regeringer, der forhandler til topmødet. Eller det burde de være,’ sagde Robert Glasser, generalsekretær for CARE, i åbningstalen.   ’Det mest udsatte mennesker SKAL være i førsteprioritet i klimaaftalen. Det lyder logisk, men indtil videre har det været svært at få dem med i teksten til aftalen,’ fortsatte han med henvisning til, at betegnelsen ’mest udsatte folk’ er blevet sat i parentes i aftalen – og dermed risikerer at ryge helt ud.

Delegationschef Poul Erik Lauridsen. Foto: Reimar Juul.

Åbningsceremonien tog sted blandt den imponerende fotoudstilling ‘100 Steder at huske før de forsvinder‘, der portrætterer steder i verden, der allerede er truet af klimaforandringerne og derfor risikerer at forsvinde helt, hvis ikke der bliver sat ind nu. Senere kom også FN, Internationalt Røde Kors og Norsk Flygtningeråd med opfordringer til en forstærket indsats mod klimaforandringerne.

Byrden ligger hos kvinderne
De seneste 20 år er antallet af naturkatastrofer fordoblet og beregninger viser, at der katastroferne vil komme endnu hyppigere fremover. For eksempel blev Sydøstasien i september og oktober ramt af flere katastrofer på samme tid end nogensinde før: cykloner og tropiske storme hærgede Filippinerne, Laos, Vietnam og Cambodia, mens oversvømmelser i Indien og Nepal fordrev millioner af mennesker.

CARE har sat ind efter katastrofer i mere end 60 år og har den vej erfaret, at de hårdest ramte i enhver krise er kvinder, lige som de er den mest udsatte gruppe efter klimakatastrofer. Sidste års ødelæggende cyklon Nargis dræbte op til 200.000. Dobbelt så mange kvinder døde som mænd. Og 1991-cyklonen i Bangladesh var 90 procent af ofrene kvinder. I takt med de stigende katastrofer vil kvinder fortsat tage den største byrde og være uproportionelt repræsenteret i statistikkerne for døde.

’Mange kvinder kan ikke svømme, og de bære ofte deres børn med sig, lige som de i nogle kulturer ikke må rejse uden en ledsager. Men der er anden side af historien, for kvinder er en del af løsningen på klimaproblemerne,’ sagde Robert Glasser.
’I Etiopien har kvinder fundet nye måder at økonomisere med vandet og dyrke tørkeresistente afgrøder. I Vietnam er kvinder drivkraften bag nye mangroveskove, der beskytter kysten fra storm og oversvømmelse.’

CARE mener, at byrden på verdens fattigste kvinder er hverken fair eller berettiget.
’Verdens ledere her i København debatterer co2-kvoter, og hvem der har skylden for klimaforandringerne,’ sagde Glasser.
’De mennesker, der lider under klimaforandringerne hver eneste dag, kommer ikke med i forhandlingerne. Hvad end der sker i København, er det afgørende, at vi husker deres ansigter og sikrer, de er inkluderet i alle klimaaftaler – eller vil også de forsvinde.’

CARE på klimatopmødet

CAREs løsninger på klimaforandringerne