To ugers klimatopmødet i København - og to års forberedelsestid - endte uden en egentlig aftale. I bund og grund er intet opnået: Verdens ledere har fejlet og er ikke kommet frem til en ambitiøs, fair og bindende klimaaftale i København.

'Det, der kom ud af to ugers forhandlinger i København, bør være en overvældende skuffelse for alle - og vil helt sikkert være det for verdens fattigste mennesker,' siger Poul Erik Lauridsen, der har ledt forhandlingerne for CARE.
'Det står helt klart, at topmøderesultatet hverken sikrer en temperaturstigning på under to grader eller sikrer tilstrækkelig hjælp til de mennesker, der lever i ekstrem fattigdom og derfor ikke selv har mulighed for at tilpasse klimaforandringerne.'

'Vi står over for en meget dyrebar forsinkelse, målt i både menneskeliv og mønter. Verden har simpelthen ikke råd til at fortsat at forsinke håndteringen af de klimaforandringer, som allerede i dag betyder flere og hårdere oversvømmelser, tørker og sultekriser i ulande. Statsledere kan måske ikke finde ud af blive enige om en amibitiøs aftale, men det er utilgiveligt at svigte verdens fattigste og mest sårbare,' fortsætter Poul Erik Lauridsen.

Det er imidlertid ikke det rigtige tidspunkt at pege fingre og bruge kræfter på at finde syndere for manglende resultater i København.
'Det fører os ingen steder hen. Vi bliver nødt til at komme videre - meget, meget hurtigt. Verdens fattigste står over for klimaforandringer i dag, og det vil ikke hjælpe dem at pege fingre af politikerne,' forklarer Poul Erik Lauridsen.

'Vi er nødsaget til at holde ved, styrke vores beslutsomhed og fortsætte med arbejdet for en fair og amibitiøs aftale i 2010. Fattige og udsatte samfund har ikke råd til at udsætte kampen.'

Poul Erik Lauridsen pointerer, at selv om COP15 ikke har leveret den ambitiøse aftale, der er brug for, er en klimaaftale stadig mulig:
'Hele verden forventer, at de politiske ledere kommer op med en reel klimaaftale. Derfor ligger der stadig en masse hårdt arbejde og venter, så vi kan få skrevet og nået en juridisk bindende og global aftale i de kommende år. Den seneste forskning er entydig, og derfor bliver vi nødt til at handle. Det er fundamental, at vi alle arbejder for at beskytte de, der er ramt hårdest af klimaforandringer: de fattigste og mest sårbare.'

Hvad var CAREs rolle på klimatopmødet?