|
Â
Over 100.000 mennesker er døde. Dobbelt så mange er sårede. En million mennesker har mistet deres hjem og bor nu i teltbyer uden privatliv og med meget begrænsede faciliteter. Jordskælvskatastrofen i Haiti den 12. januar har kostet mange liv, lagt hovedstaden Port-au-Prince i ruiner og efterladt landet i et uoverskueligt kaos.
Danmarks Indsamlingen den 30. januar gav seks millioner kroner til CARE, hvoraf over halvdelen går til CAREs hjælpearbejde i Haiti.
CARE er lige nu med til at sikre mad, rent drikkevand og husly til over 75.000 mennesker. I første omgang er nødhjælpen rettet mod hospitaler og anden sundhedspleje, hvor hjælpen kommer flest til gode. Her uddeler CARE blandt andet vandrensningstabletter, vandbeholdere, hygiejnekit, energirig færdigmad og kogegrej.
Genopbygning Når behovet for akut nødhjælp mindskes, vil CAREs indsats fokusere på at genopbygge levegrundlaget for op mod 250.000 mennesker. Med pengene fra Danmarks Indsamling vil CARE følge den akutte nødhjælp op af en langsigtet indsats, der kan gøre Haitis befolkning bedre i stand til at klare sig selv – også under kommende katastrofer. CARE vil især fokusere på at genetablere brønde, vandpumper og sanitet, så man i fremtiden sikrer en stabil forsyning af rent drikkevand og hygiejniske toiletforhold, så sygdomme undgås.
CARE International begyndte sit arbejde i Haiti i 1954 med at yde nødhjælp efter orkanen Hazels hærgen. Siden har CARE i Haiti udvidet sine aktiviteter, så CARE i dag både arbejder med hiv/aids, sundhed, uddannelse, fødevaresikring og vandforsyning til gavn for Haitis fattige og udsatte befolkning.
CAREs kontor i Haiti, der slap med små skader under jordskælvet, har 133 ansatte. Langt størstedelen af de ansatte er lokale haitianere, der har arbejdet på CAREs projekter i mange år og har stor erfaring med at yde nødhjælp og assistance til katastrofeofre. Derudover har CARE sendt et stort hold katastrofeeksperter til Haiti med erfaring i genopbygning efter lignende jordskælvskatastrofer i Afghanistan, Indien og Indonesien.
CARE arbejder desuden tæt sammen med FN og de øvrige NGO’er i Haiti for at koordinere hjælpeindsatsen og sikre, at hjælpen når ud til dem, der har mest brug for det.
Â
Hvis du ønsker at hjælpe Haitis jordskælvsofre gennem CARE, kan du kontakte CARE Danmarks medlemsservice, Trine Kromann på telefon 35.200.100 eller mail på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Â
Â
Â
Â
Â
Â
Â
|

|
|
|
Nødhjælpsarbejdere fra CARE er i gang med at distribuere vandrensningstabletter i Haiti, hvor en stor del af befolkningen har desperat behov for rent drikkevand efter jordskælvet.
Foto: Evelyn Hockstein/CARE.
|
|
Â
Â
|