I praktik med CARE - CARE Danmark

I praktik med CARE

CARE Danmark arbejder målrettet for at skabe udvikling og vedvarende resultater for verdens fattigste. Det gør vi ved at styrke fattige menneskers muligheder for at øve indflydelse på og forbedre deres eget liv, passe på miljøet og ved at forebygge katastrofer. Som praktikant for CARE Danmark i et af vores samarbejdslande kan du bidrage til at løfte vores arbejde.

For at blive udsendt som praktikant med CARE Danmark skal du have færdiggjort din bachelor på afrejsetidspunktet, og du skal ikke være færdig med din kandidat eller master uddannelse. Du skal også kunne tale dansk, da mange af praktikanterne arbejder som storytellers for os, efter de kommer hjem. På den måde fortsætter samarbejdet ofte flere år frem. Derudover kan der være specifikke krav, der knytter sig til de enkelte stillinger. For alle stillinger gælder det, at praktikanten skal være i praktik i minimum tre måneder, men vi bestræber os på mellem fire og fem måneder.

CARE Danmark og praktik

CARE Danmark har sendt praktikanter ud i mere end femten år. Det gør vi, fordi vi gerne vil være med til at styrke den danske ressourcebase indenfor vores faglige område og hjælpe studerende til at få erfaring med at arbejde med international udvikling og kommunikation om udvikling. Derudover ser vi det som en mulighed for at få løst opgaver, som vores faste medarbejdere ikke beskæftiger sig med.

For alle praktikstillinger gælder det, at de er ulønnede, og at praktikanten dækker alle omkostninger selv på nær forsikring, lokal transport til projekterne og tolk i forbindelse med arbejdet.

Hvis du har spørgsmål vedrørende et praktikophold med CARE Danmark, kan du kontakte Liv Helstrup Østergaard på 35 200 100 eller loestergaard@care.dk

Ledige praktikstillinger

Styrk din kommunikation hos CARE Laos – vinter og forår 2018

Læs mere om CARE Danmarks arbejde:

Programlande
Fokusområder
Globalt arbejde 

CARE Danmark
CARE International

Få svar på dine spørgsmål om feltpraktik

Q&A om feltpraktik hos CARE

MØD TIDLIGERE PRAKTIKANTER

Læs hvordan tidligere praktikanter har oplevet deres praktikophold med CARE Danmark

FACEBOOK

Se billeder fra tidligere praktikanter på deres praktikophold med CARE Danmark.

Kontakt

RS5683_liv3682-copy-scr-60x80

Liv Helstrup Østergaard Kommunikationsmedarbejder
35 200 100

loestergaard@care.dk