Vi skal græde
over spildt mælk

Scroll

Danmark

Vestafrika

Stort yver!

I Danmark er der næsten 3500 gårde, her producerer én malkeko i gennemsnit 9663 liter mælk årligt.

Danske køer går på frodige marker om sommeren og kan få frisk foder om vinteren i stalden.

De flere daglige måltider er en af grundende til, at den danske ko producerer så meget mere mælk. Derudover har landbrugsstøtten fra EU i årtier hjulpet de danske bønder, der har fået økonomisk hjælp til at udvikle en meget effektiv mælkeproduktion.

Mælk giver mad på bordet

I Vestafrika producerer en ko i gennemsnit 1500 liter mælk om året.

Det tørre klima gør, at køerne kun kan få frisk græs at spise i regntid tre måneder. Resten af året vandrer bonden rundt med kørerne for at finde græs.

Manglende føde er kun én af grundene til, at kørerne i vestafrikanske producerer under en sjettedel af danske køer. Også race, sundhedstilstand, og den type foder, koen finder, har betydning for, hvor mange liter, der kan malkes.

Malkerobotten

Når de danske køer har været i malkerobotten kommer mælkebilen og samler mælken op direkte på gården.

Herefter går turen af gode asfaltveje til det nærmeste mejeri, hvor mælken enten bliver forarbejdet til eksempelvis ost og yoghurt, hældes på karton eller bliver lavet til mælkepulver.

Under hele rejsen fra gård til butik er mælken nedkølet, så den hele tiden er frisk.

Vejen til markedet

Det er især kvinderne, som står for at malkningen køerne. I Vestafrika er der ingen maskiner til at gøre arbejdet, så de må malke med håndkraft.

Når mælken er i spanden har hun to muligheder. Enten at sælge mælken på markedet eller til en lokal opkøber, som videresælger mælken.

Lige meget hvilken mulighed, hun vælger, er vejen flere kilometer lang under en stegende sol, som udsætter mælken for konstant varme.

24 timer

Under 24 timer efter at mælken har forladt yveret, kan danskerne lade den dumpe ned i indkøbskurven i supermarkedet. Her har en liter mælk en pris, som ikke til debat. Og de danske mælkekøer producerer masser af mælk hele året rundt.

Det mælk, som ikke kan sælges i Danmark, bliver forarbejdet til andre produkter eller ender som mælkepulver, der eksporteres til andre verdensdele. Du kan derfor finde mælk fra Danmark mere end 6000 km fra koens yver – og trods rejsen er den stadig billigere end den lokales mælk.

Kamp om prisen

Der er trængsel på markedet, og prisen på en liter mælk er altid til debat. Som regel er prisen bedre, når mælken sælges direkte til en kunde i stedet for den lokale opkøber, men den friske mælk er altid flere kroner dyrere end importeret mælkepulver.

9 måneder om året producerer køerne kun akkurat nok til mælkebondens egen familie. De tre måneder om året, hvor køerne får godt med græs, kan mælkebønderne sælge den overskydende mælk. Men på grund af varmen kan den ikke holde sig, så den skal sælges samme dag. Meget mælk bliver lavet til yoghurt for at undgå, den bliver sur, og ofte går det til spilde, fordi de små lokale mejerier ikke kan aftage mælken den dag, den bliver malket.

Se vores video
“Vi har et fælles ansvar, en
fælles interesse, og vi kan ikke
leve uden hinanden”
Ali Nouhou, mælkebonde fra Niger

Samarbejde

Mælkebønderne er forbundet

Læs mere

Mælkepulveret

Et globalt mælkemarked

Læs artikel

Fremtiden

Care Danmark skubber på

Læs artikel

En case fra Vestafrika

Bønderne kan ikke sælge deres mælk

Se case

Støt bønderne

Lær mere om, hvordan
Care Danmark sikrer, at
mælkevejen skaber
udvikling

Samarbejde

Mælkebønderne er forbundet

Luk

Der er tusindvis af kilometer i mellem de danske og de vestafrikanske mælkebønder. Det samme gælder deres produktionsforhold. Men alligevel er de tæt forbundet i den globale økonomi.

I Vestafrika presser salget af importeret mælkepulver de lokale mælkebønder og deres familier, som lever af at sælge deres friske mælk.

I Danmark og Europa producerer vi meget mere mælk, end vi selv kan drikke. Derfor tjener mælkebønderne penge på at eksportere den ekstra mælk som mælkepulver. På verdensplan bliver der produceret så meget mælk, at priserne de seneste år er blevet presset helt i bund.

Derfor kigger de europæiske mejerier, som Arla, mod det vestafrikanske marked, hvor der er en stigende efterspørgsel på mælk. Men den billige pulvermælk fra Europa kan hurtigt udkonkurrere de afrikanske bønder, hvis ikke de europæiske mejerier tænker over den måde, de laver forretning på.

Hvad skal der til?

Sammen kan mælkebønderne sikre et bedre marked

Luk

Selvom de to mælkeverdener udfordrer hinanden, kan de ikke leve uden hinanden. Vestafrikanerne har brug for mælkepulver i de måneder, hvor de ikke selv producerer nok mælk. De europæiske mejerier har brug for frisk mælk til at lave mejeriprodukter som ost og smør, der ikke kan produceres af mælkepulver.

Men indtil nu har de to mælkeverdener arbejdet meget lidt sammen.

Fremtiden

Care Danmark skubber på

Luk

Der er tusindvis af kilometer i mellem de danske og de vestafrikanske mælkebønder. Det samme gælder deres produktionsforhold. Men alligevel er de tæt forbundet i den globale økonomi.

I Vestafrika presser salget af importeret mælkepulver de lokale mælkebønder og deres familier, som lever af at sælge deres friske mælk.

I Danmark og Europa producerer vi meget mere mælk, end vi selv kan drikke. Derfor tjener mælkebønderne penge på at eksportere den ekstra mælk som mælkepulver. På verdensplan bliver der produceret så meget mælk, at priserne de seneste år er blevet presset helt i bund.

Derfor kigger de europæiske mejerier, som Arla, mod det vestafrikanske marked, hvor der er en stigende efterspørgsel på mælk. Men den billige pulvermælk fra Europa kan hurtigt udkonkurrere de afrikanske bønder, hvis ikke de europæiske mejerier tænker over den måde, de laver forretning på.

En case fra Vestafrika

Bønderne kan ikke sælge deres mælk

Luk

Skodderne mellem de to mælkeverdener skal brydes ned. Det skal sikre en bæredygtig produktion, som ikke tvinger de lokale vestafrikanere ud i fattigdom, fordi de ikke kan sælge den friske mælk, når de har den.

Derfor samarbejder CARE Danmark med Arla og Landbrug & Fødevarer om, hvordan fremtidens mælkeverden kan tage højde for både de europæiske og de vestafrikanske mælkebønder. Det handler om lokale partnerskaber, hvor de vestafrikanske småbønder samarbejder med lokale mejerier og mælkeproducenter om at sikre en bedre pris på mælken og udvikle produktionen.

Det kan for eksempel være til gavn for producenterne i Vestafrika, hvis de lærer af den danske andelstanke om, at bønderne er stærkere stillet, når de står sammen. Samtidig får de europæiske mælkeproducenter mulighed for at skabe bedre infrastruktur i mejerisektoren i Vestafrika, som i sidste giver mulighed for at udvikle markedet og producere nye mejeriprodukter, som kan sælges i Vestafrika.

Samarbejde sætter en stopper for den spildte mælk, de spildte ressourcer og de spildte muligheder og vender det til mad på bordet, bedre produkter og udvikling.