Hvem kan booke en storyteller?
Virksomheder, foreninger, klubber, skoleklasser eller noget helt andet, der har lyst til at høre fortællinger fra kanten af verden, kan hyre en storyteller ganske gratis.
Hvem er CAREs storytellers?
CARE Danmarks gruppe af storytellers er på en eller anden måde tilknyttet CARE Danmark. Nogle er kendte, som har valgt at bruge deres status til at støtte op om CARE Danmarks arbejde og hjælpe med at formidle det til den danske befolkning. Andre er studerende, der har været ude i felten og arbejde et halvt år ved et af vores projekter. Og helt andre igen er medarbejdere i CARE Danmark. Men hvad enten det er en skuespiller, en journalist, en præst eller en tidligere praktikant fra CARE, vil I møde et engageret menneske, der brænder for sagen og derfor har valgt at støtte op om vores arbejde.
Hvilke historier fortæller de?
Storytellers har været ude at besøge CARE Danmarks projekter i en kortere eller længere periode. Fortællingerne tager derfor udgangspunkt i CAREs arbejde med de fattige mennesker i ulandene, der lever på kanten af det mulige. Det er historier om et liv, hvor hver dag er en kamp for overlevelse, når sult, naturkatastrofer, AIDS og korrupte regeringer sætter dagsordenen. Men det er også historier om en enorm vilje og livskraft hos disse verdens mest udsatte. For et hvert menneske har ressourcer og styrke til at ændre på tingene - hvis bare vi hjælper dem lidt på vej.
Hver storyteller har sin egen historie fra det eller de lande, de har besøgt - se mere i oversigten over alle storytellers. I nogle tilfælde er det muligt at få et kombineret foredrag med 2 storytellers. Foredragene tilpasses så vidt muligt den aktuelle målgruppe.
Hvordan booker jeg en storyteller?
Kontakt Saada Mbamba for booking og yderligere info på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller tlf: 35 200 116