Troen på en god fremtid efter overfald og voldtægt
footer-image.png

”For første gang i lang tid er jeg glad, og jeg tror atter på, at min børn vil få en uddannelse og et godt liv.”

40-årige Susan fra Sydsudan har fået troen på en god fremtid og et liv i tryghed tilbage, efter hun for et år siden blev overfaldet og voldtaget af to mænd.

Voldtægten ændrede Susans liv. Hendes mand og familie udstødte hende, og hun levede i konstant angst for at skulle dø som følge af sygdomme fra voldtægten.

Til sidst så Susan ingen anden udvej end at flygte med sine børn til Uganda. Flugten foregik til fods og varede otte dage.

Voldtægt ændrer kvindens liv
© CARE, Header © Joseph Scott

Flygtningelejr blev vendepunkt

I flygtningelejren i Uganda blev Susan henvist til CARE Danmark, og det blev vendepunktet for Susan.

”Jeg ved ikke, hvor jeg ville være i dag, hvis jeg ikke havde fået hjælp”, fortæller Susan.

Hun fik psykologhjælp og ved nu, at voldtægten ikke er hendes egen skyld. Susan er i dag med i en af CAREs kvindegrupper, hvor kvinder mødes og sammen bearbejder de voldsomme oplevelser og hjælper nytilkomne med at få troen på livet tilbage.

Gennem kvindegruppen har Susan også lært, hvordan hun sparer penge op, og i dag har hun åbnet sin egen lille butik. Pengene bruger hun på at købe mad og betale for sine børn skolegang.

Hjælp kvinder som Susan

Piger og kvinder er langt mere udsatte end mænd og drenge, når katastrofer og krige rammer.

Med din støtte kan du styrke kvinder som Susan og give dem chancen for et nyt liv og en bedre fremtid.