Skip til hovedindhold Skip til footer

Principper imod korruption

I kampen mod svindel følger CARE Danmark Udenrigsministeriets antikorruptionsprincipper. De er gældende for CARE Danmark, vores lokale kontorer og alle øvrige ansatte og frivillige.

Udenrigsministeriets syv antikorruptionsprincipper

 

1. Interessekonflikter

Vi vil undgå alle reelle og potentielle konflikter mellem personlig interesse og CAREs interesser. Opstår en sådan situation, skal det rapporteres til CARE med det samme.

2. Bestikkelse

Vi vil hverken give, bede om eller modtage bestikkelse i nogen form. Dette gælder fordele – direkte eller indirekte – der har til formål at påvirke dømmekraft eller udførsel af opgaver.

3. Afpresning

Vi vil ikke søge at opnå private fordele ved at misbruge vores stilling eller ved at bruge magt eller trusler over for andre.

4. Bedrageri

Vi vil ikke handle vildledende, uærligt eller under falske forudsætninger for at opnå en fordel, undgå en forpligtelse eller påføre andre et tab.

5. Underslæb

Vi vil ikke uretmæssigt tilegne os eller på anden vis misbruge ejendom, midler eller andre ressourcer, der er os betroet.

6. Gaver

Vi vil hverken give, bede om eller modtage gaver eller andre fordele, der kan påvirke vores dømmekraft. Mindre gaver kan dog accepteres af hensyn til lokale traditioner og skikke.

7. Nepotisme og favorisering

Vi vil ikke favorisere venner, familie eller andre nære relationer i forbindelse med ansættelser, indkøb eller anden bistand.

Vi respekterer og overholder lovgivningen i de lande, vi arbejder i, og vi sigter mod størst mulig åbenhed og gennemsigtighed omkring vores projekter og midler. Vi rapporterer ethvert bevis eller mistanke om korruption, og vi gør disse principper klart for vores samarbejdspartnere.

Kontakt

Helena Lassen
International Program Director
-
[email protected]