Timm Vladimir

icon_KOK_120X120_trans0%

Timm Vladimir i Laos


Timm Vladimir har netop besøgt Laos, hvor et stadigt mere ekstremt vejr gør det svært for bønderne at få nok mad ud af deres jord. Så her spiser man alt.

 

 

”Mad er en central del af mit liv. Og at lave mad sammen og spise sammen er en fantastisk måde at komme i kontakt med mennesker på. Derfor var mad naturligt en vigtig del af mit besøg med CARE Danmark i Laos”, fortæller Timm Vladimir.

Han besøgte tidligere på året fattige bønder i Phongsaly-provinsen i Laos, hvor CARE Danmark arbejder. Og fik både masser af både grin, alvorlig viden og helt uventede madoplevelser som rotte-ragout til morgenmad ud af at lave mad sammen med indbyggerne i landsbyen Tintok.

”Det var fantastisk at stå omkring et bål midt i landsbyen og lave mad med de lokale kvinder. Og hurtigt slog det mig, at de spiser alt. Alt. Over bålet hang der skov-rotter og små sangfugle – og børnene samlede biller, der også blev spist. På mig virkede det vildt eksotisk, men i deres virkelighed handler det om noget andet. For mange af de steder, CARE arbejder, er folk simpelthen nødt til at spise alt – hvis de vil spise,” fortæller Timm Vladimir.

Han oplevede på nærmeste hold, hvordan fattige mennesker lever i det nordlige Laos – og delte om natten en hytte med ét rum med en familie på fem – mor, far og tre børn. Han hørte deres fortællinger om livet og så, hvordan CARE arbejder på at sætte dem i stand til at kunne klare sig bedre. Og fik rotte-ragout til morgenmad.

”Vi taler meget om klimaforandringer hjemme i Danmark. Her kan befolkningen mærke det på deres egen krop – og i deres egen mave. Mere regn, mere tørke og voldsomme uvejr betyder simpelthen mindre mad,” forklarer Timm Vladimir.

 

Vi opdaterer løbende siden med billeder og videoer fra turen.


Mød de andre kokke
Thomas Herman
Henrik Yde
Gorm Wisweh
Ditte Ingemann

Metoder til at sikre retten til mad
icon_KLIMA_T_120X120_trans0% icon_JORD_T_120X120_trans0% handel_logo